Respiratorisk fysioterapi

Baggrund og klinisk formål

Postoperative pulmonale komplikationer er blandt de hyppigste komplikationer efter kolorektal kirurgi og er forbundet med længere indlæggelse, øget postoperativ morbiditet og mortalitet. Generel anæstesi, postoperative smerter, diafragmapåvirkning, nedsat funktionel residualkapacitet, atelektase, nedsat hostekraft, sekretretention og reduceret mobilitet kan bidrage til nedsat lungefunktion efter operation.

Det kliniske fokus er at optimere patientens respiratoriske funktion før operation og reducere risikoen for postoperative lungekomplikationer gennem tidlig instruktion, lungeekspansion, sekretmobilisering, hosteteknik, PEP, mobilisering og eventuel CPAP-behandling.

Målgruppe og indikation

Præoperativ lungefysioterapi omfatter patienter i bundle C og D og gives som led i det samlede præoperative optimeringsforløb. Instruktionen gives som udgangspunkt i forbindelse med første superviserede fysiske træningsgang.

Postoperativ lungefysioterapi omfatter patienter i bundle C med kendt lungesygdom, aktiv rygning og/eller BMI >30 samt alle patienter i bundle D. Patienterne identificeres præoperativt, så den postoperative indsats kan planlægges og iværksættes fra operationsdøgnet eller de første postoperative døgn.

Indhold i interventionen

Den præoperative del består af cirka 20 minutters fysioterapeutisk instruktion i respiratoriske øvelser og teknikker. Patienten instrueres i dybe vejrtrækninger med inspiratorisk hold, inspiratorisk muskeltræning, PEP, støttet hoste og huffing. Formålet er, at patienten bliver fortrolig med teknikkerne før operationen og kan anvende dem selvstændigt i det perioperative forløb.

Inspiratorisk muskeltræning udføres med egnet IMT-udstyr. Modstanden justeres efter patientens kapacitet og oplevede anstrengelse, cirka svarende til 60 % af maksimal indsats eller Borg RPE 15-16. En træningssession består af 2 minutters træning efterfulgt af 1 minuts pause, i alt 7 runder. Træningen gennemføres cirka hver anden dag, svarende til omkring 3 gange ugentligt.

Postoperativt er indsatsen centreret omkring mobilisering og respiratorisk fysioterapi. Mobilisering gennemføres i samarbejde mellem patient, plejepersonale og fysioterapeut med ambition om mest mulig tid ude af sengen, ideelt 5-6 timer dagligt og minimum 1 time dagligt. Hvis patienten ikke kan mobiliseres ud af sengen, understøttes stillingsskift, lejring og eventuel forflytning til stol eller kørestol.

Respiratorisk fysioterapi gives som planlagt supervision på sengeafsnit POD 1-3. Indsatsen kan omfatte PEP, CPAP, støttet hoste, huffing, dybe vejrtrækninger med inspiratorisk hold, pursed lip breathing, lejring, thoraxmobiliserende øvelser og andre fysioterapeutisk begrundede tiltag afhængigt af patientens respiratoriske status.

PEP anvendes fra POD 1 og udføres som udgangspunkt mindst 4 gange dagligt i cirka 5 minutter pr. session, typisk som 3 runder af 10-20 eksspirationer. Ved kendt respiratorisk komorbiditet kan PEP øges til 6 gange dagligt. Plejepersonalet understøtter og motiverer patienten til at gennemføre PEP-træningen på sengeafsnittet.

CPAP kan anvendes postoperativt ved klinisk indikation eller som planlagt respiratorisk intervention hos patienter med øget risiko. Behandlingen gives typisk 1-2 gange dagligt fra POD 0-3. En standardbehandling kan være 15 minutter med 7,5 cm H₂O, hvor første behandling kan startes ved 5,0 cm H₂O og øges, når patienten er tilvænnet masken. Fysioterapeuten kan fravælge CPAP og i stedet anvende anden respiratorisk fysioterapi, hvis det vurderes mere relevant.

Dokumentation

Fysioterapeuten dokumenterer præoperativ instruktion, anvendt udstyr, patientens forståelse og eventuelle behov for tilpasning efter lokal praksis.

Postoperativt dokumenteres mobilisering, respiratoriske interventioner, CPAP/PEP-behandling, patientens respons, symptomer, afvigelser fra planen og behov for videre fysioterapeutisk opfølgning. Ved manglende gennemførelse, respiratorisk forværring eller behov for ændret behandlingsstrategi følges lokale arbejdsgange.