Gå til hovedindhold
KlinikerPlan

Interventioner

Her kan du få overblik og læse mere om de forskellige interventioner, der danner grundlag for systematisk perioperativ optimering af patienter med kolorektal cancer. Interventionsbeskrivelserne er generelle og fælles for alle sites, men den praktiske implementering kan variere, og der kan derfor suppleres med lokale arbejdsgange.

Sidst opdateret: 26. oktober 2026

Interventioner (10)

Individualiseret perioperativ optimering

Et risikobaseret og tværfagligt program til perioperativ optimering af patienter med kolorektal cancer. Modellen omsætter systematisk screening til målrettede indsatser baseret på data-drevet stratificering

Anæmi behandling

Jerninfusion er en effektiv og veldokumenteret behandlingsmulighed ved jernmangel, særligt når peroral behandling er utilstrækkelig eller ikke tåles. Korrekt indikation, præparatvalg og monitorering er afgørende for at sikre optimal effekt og patientsikkerhed.

Hjemmetræning

Fysisk træning før operation tilpasses patientens risikogruppe, og består af hjemmetræning, superviseret holdtræning eller individualiseret superviseret træning.

Geriatrisk vurdering

Systematisk vurdering af skrøbelighed, funktionsevne og geriatrisk risiko hos patienter med kolorektal cancer. Formålet er at identificere modificerbare risikofaktorer og styrke det perioperative patientforløb.

Ernæringsoptimering

Ernæringsindsatsen skal identificere patienter med ernæringsmæssig risiko og sikre tidlig opstart af relevant præoperativ ernæringsbehandling.

Respiratorisk fysioterapi

Lungefysioterapi skal reducere risikoen for postoperative lungekomplikationer ved at forberede patienten præoperativt og understøtte respiration, sekretmobilisering og mobilisering efter operationen.

Perioperativ anæstesi

Perioperativ anæstesiologisk behandling, hvor patienter med høj perioperativ risiko suppleres med GDT og invasiv monitorering

Delirium-screening

Systematisk screening og tidlig håndtering af postoperativt delirium med fokus på at identificere risikofaktorer og iværksætte relevante forebyggende og behandlende tiltag.

Forlænget postoperativ observation

Planlagt forlænget postoperativ observation og behandling af patienter med øget perioperativ risiko med fokus på tidlig identifikation og håndtering af komplikationer.

Efter operationen