Delirium-screening
Systematisk screening og tidlig håndtering af postoperativt delirium med fokus på at identificere risikofaktorer og iværksætte relevante forebyggende og behandlende tiltag.
Læsetid: 2 min.
Sidst opdateret: 26. oktober 2026
Baggrund og klinisk formål
Delirium er en akut opstået tilstand med fluktuerende symptomer, der kan omfatte ændret bevidsthedsniveau, nedsat opmærksomhed, forstyrret døgnrytme og ændret psykomotorisk adfærd. Tilstanden ses hyppigt hos ældre kirurgiske patienter og forekommer særligt hos patienter med høj alder, komorbiditet og øget sårbarhed.
Postoperativt delirium er forbundet med længere indlæggelse, øget risiko for komplikationer, funktionstab og øget mortalitet. Farmakologisk behandling har begrænset og usikker effekt og kan være forbundet med betydelige bivirkninger. Forebyggelse og behandling bør derfor primært baseres på systematisk screening, tidlig klinisk vurdering og non-farmakologiske tiltag.
Det kliniske fokus er at identificere delirium tidligt og iværksætte relevante forebyggende og behandlende tiltag i det postoperative forløb.
Målgruppe og indikation
Interventionen omfatter patienter i bundle C og D, som er opereret elektivt for kolorektal cancer.
Patienterne screenes systematisk for delirium under den postoperative indlæggelse. Derudover skal deliriumprotokol iværksættes ved positiv deliriumscreening, ved præoperativt identificeret øget risiko for delirium fra geriatrisk vurdering eller ved klinisk mistanke om delirium ved stuegang.
Indhold i interventionen
Interventionen består af systematisk screening for delirium med CAM. Screeningen udføres af plejepersonalet på sengeafsnittet to gange dagligt, morgen og aften, under hele den postoperative indlæggelse. Ved klinisk mistanke om delirium uden for de faste screeningstidspunkter anvendes CAM også, og læge kontaktes ved positiv screening.
Ved påvist delirium eller høj klinisk mistanke aktiveres deliriumprotokollen. Protokollen retter sig mod identificering og behandling af potentielt udløsende eller vedligeholdende faktorer. Ved stuegang adresseres søvn, smerter, infektion eller komplikation, urin- eller tarmretention, væskestatus, nyre- og leverfunktion, blodsukker, hypoksi, neurologiske forhold eller traume samt medicinpåvirkning og bivirkninger.
De non-farmakologiske tiltag bør samtidig understøtte ro, orientering, hensigtsmæssig kommunikation, optimering af syn og hørelse, regulering af søvn-vågen-rytme, tilstrækkeligt væske- og fødeindtag samt mobilisering. Farmakologisk behandling bør kun anvendes ved specifik indikation og efter klinisk vurdering.
Dokumentation
Plejepersonalet på sengeafsnittet har ansvar for at udføre og dokumentere CAM-screening morgen og aften for patienter i bundle C og D. Ved positiv CAM eller klinisk mistanke kontaktes ansvarlig læge eller vagthavende læge.
Den læge, der går stuegang, har ansvar for at iværksætte deliriumprotokollen, når kriterierne er opfyldt. CAM-resultat, klinisk vurdering, aktivering af deliriumprotokol, relevante udløsende faktorer og planlagte tiltag dokumenteres efter lokal praksis. Ved præoperativt identificeret deliriumrisiko skal dette være synligt i journalen og videreføres til det postoperative forløb.